Projektbog_2025 - Flipbook - Page 11
Tilpasset maskinpark
2025 har været et spændende år for mig som ny maskinchef for
Holbøll Maskiner. Vores fokus har først og fremmest været at tilpasse
maskinparken til de projekter, vi arbejder med. Vi har solgt lidt større
materiel, f.eks. har vi byttet en 50 tons maskine til en ny Hitachi 150
med maskinstyring og rotortilt.
Jeg har også haft fokus på at lære mine medarbejdere
og kolleger at kende og på at styrke integrationen med
resten af Holbøll Group. Ansættelsen af en koordinator
for maskinførerne har været et vigtigt skridt, og vi
arbejder samtidig med at optimere brugen af vores
udlejningssystem. Sammen med vores værksted er det
med til at sikre, at vi understøtter produktionen bedst
muligt. For uden produktionen har Holbøll Maskiner
ikke nogen berettigelse.
I 2026 vil vi have fokus på at forny dele af maskinparken,
hæve kvaliteten af det materiel vi sender ud, og
samtidig komme endnu tættere på produktionen
og maskinførerne i Holbøll Group.
Som noget nyt har vi testet elektriske jordlopper for
at se, hvordan de passer ind i produktionen. Vi mener,
at det kan bidrage til mindre vedligehold og lavere
driftsomkostninger samt bidrage til CO2-reduktionen.
For os handler grøn omstilling om at tage de rigtige skridt
i et tempo, der giver mening økonomisk, og samtidig
forbedre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere.
Rasmus Raun
Personligt vil jeg fremhæve den måde, jeg er blevet
taget imod på. Jeg er blevet mødt med åbenhed og
engagement, og det sætter jeg stor pris på.
Maskinchef, Holbøll Maskiner ApS
11