Projektbog_2025 - Flipbook - Page 61
Øget kapacitet
og miljøbeskyttelse
Svinninge
For at kunne håndtere de stigende vandmængder skulle
renseanlægget optimeres. To nye Ø2000 pumpebrønde har været
med til at sikre, at renseanlægget kan håndtere større mængder
spilde- og regnvand uden at gå på kompromis med driftssikkerheden.
Optimeringen mindsker således risikoen for oversvømmelser og
miljøpåvirkning ved kraftig regn i lokalområdet.
Forløbet
Som del af optimeringen af renseanlægget er de gamle brønde, pumpestationer og
tryktårn nedlagt. Den eksisterende indløbsbrønd er bygget om, og der er lagt en ny
indløbsledning på Ø560 samt en ny trykledning på Ø400. Arbejdet inkluderer også
etablering af elkabelrør og andre mindre installationer. Alt dette er udført under
trange forhold og tæt på det eksisterende ledningsnet, hvilket har stillet store krav
til både præcision og samarbejde. Grundet dybden er ledningsarbejdet udført med
gravekasser for at understøtte sikkerheden.
Projektet
Bygherre
Fors A/S
Udførelse
2024-2025
Projektets omdrejningspunkt er dog de to store Ø2000 pumpebrønde.
Pumpestationen til regnvand er placeret i syv meters dybde, og den nye
spildevandspumpestation er sat i otte meters dybde. Selve sætningen og den
tekniske udførelse krævede høj faglighed og nøjagtighed fra vores hold.
Rådgiver
NIRAS A/S
Entrepriseform
Hovedentreprise
Optimering af Svinninge Renseanlæg
61